Lægehuset Dagmar
Velkommen som patient i Lægehuset Dagmar.
Vi er en kompagniskabspraksis bestående af 4 faste læger:
- Karen Candelaria
- Eva Schandorf
- Tasja Kraft
- Maria Lage-Hansen
Lægehuset Dagmar har også 2 faste sygeplejersker, 3 sekretærer, 1 bioanalytikker samt næsten altid uddannelseslæger og medicinstuderende.
Er du blevet akut syg og har behov for at blive tilset, så skal du kontakte Lægehuset Dagmar mellem kl. 8-9 om morgenen. I visitationstelefontiden vurderer vi sammen med dig, om du skal ses med samme dag og af hvilken behandler (læge/sygeplejerske/uddannelseslæge/medicinstuderende) i Lægehuset.
Hvis du blot ønsker en almindelig tid til snak om en problemstilling, kan du med fordel selv bestille denne via Min Læge app eller selvbetjeningen her på hjemmesiden.
I Lægehuset Dagmar får alle patienter tilbuddet om at blive fast tilknyttet en læge og en sygeplejerske. Det er så denne læge, som er tovholder for din kroniske sygdom, – samt denne læge, som er ansvarlig for at se blodprøvesvar, undersøgelser og udskrivningsbreve fra sygehuset for lige dig. Man vælger selv, hvem ens faste læge skal være.
Vi efterstræber, at man kan booke tid til planlagte konsultationer hos ens faste læge eller sygeplejerske. Ved akut sygdom vil man dog også få tider hos de andre læger og sygeplejersker.
Man kommer ikke nødvendigvis igennem til sin faste læge i telefontiden om morgenen. Vi bestræber os på, at alle kan komme til at snakke med en af os om morgenen mellem kl 8-9. Alle lægerne, sygeplejersker og sekretærer har adgang til din journal og oversigt over din faste medicin og vil derfor som udgangspunkt kunne hjælpe dig.
Vores telefon er åben hver dag fra 8-16. Vores sekretærerne kan hjælpe med rigtig mange spørgsmål, herunder også tidsbestilling og genbestilling af fast medicin.
Fornyelse af vanedannende/stærkt smertestillende medicin kræver altid fremmøde,
Alle nye patienter i Lægehuset Dagmar tilbydes en “ny patient” tid i Lægehuset. Vi afsætter gerne 30 min til “ny patient” tiden. Tiden er hos en af vores sygeplejersker eller medicinstuderende og formålet med tiden er, at vi kan lære dig at kende, hvad du har af sygdomme, får af medicin og andet af betydning. Du vil også få information om Lægehuset ved denne konsultation. Denne “ny patient” tid hjælper os alle i Lægehuset Dagmar til hurtigt at lære dig at kende som patient hos os. Til “ny patient” tiden kan vi ikke hjælpe med en akut problemstillinger, – men sygeplejersker hjælper gerne med at booke en ny tid til egentlig problemstillinger efterfølgende.
Tider
En tid i Lægehuset Dagmar er på 15 min, incl. lægens tidsforbrug til journalnotat, medicinbestilling, henvisninger mm.
Som led i videreuddannelsen af speciallæge i almen medicin har vi altid uddannelseslæger i huset i perioder af 6-12 mdr ad gangen. Disse fungerer på lige fod med husets faste læger og få dagligt supervision af en fast læge.
Vores sygeplejersker ser de fleste akutte patienter, såsom halsbetændelse, lungebetændelse, sår, eksem mm. Det er også primært vores sygeplejersker, som tager på akutte sygebesøg, samt varetager vaccinationer, øreskylning, sårpleje, blodprøver, fjernelse af sting mm.
Derudover varetager sygeplejerskerne også kontrol af kroniske lidelser, såsom KOL, sukkersyge, forhøjet blodtryk, hjerteinsuffiens, myksødem og knogleskørhed.
Vi har også en laborant ansat. Vickie tager blodprøver, laver lungefunktionsundersøgelser og tager hjertekardiogrammer. Man kan via vores e-portal bestille tid direkte hos laboranten til at få taget blodprøver.
Lægehuset Dagmar har også altid et par medicinstuderende ansat. De hjælper til både i sekretariatet og tilser også selvstændige patienter under supervision af de faste læge i huset.
Videokonsultation
Vi benytter meget gerne videokonsultation med vores patienter. Det foregår gennem Min Læge app. Videokonsultation med fordel benyttes til kontrol af kroniske lidelser, opfølgning og svar på undersøgelser, samtaler samt til 1. vurdering af akutte øvre luftvejsinfektioner.
E-konsultation
Som patient kan du gennem Min læge App eller i selvbetjeningen her på hjemmesiden skrive E-konsultationer til din læge eller sygeplejerske. Vi giver også gerne svar på undersøgelser via e-konsultationen.
Vi prøver at besvare e-konsultationer hurtigst muligt, men vi har 5 hverdage til at besvare en e-konsultation. E-konsultationen er KUN til korte spørgsmål og svar.
Man kan ikke bestille tid gennem en E-konsultation.
Vi håber, at du bliver glad for at være patient i vores Lægehus og vi glæder os til at møde dig.
Opdateret d. 12. april 2023 af Eva Schandorf